De 9 myter om transkønnethed
29. januar 2024STOP HADET – Del 1.
26. februar 2024Allerede i 2011 er der lavet og udgivet en undersøgelse om sammenhængen med transkøn og autisme. I USA.
Det synes jeg er ret interessant.
Især fordi at dialogen om, og indsigten i dette felt, her i Danmark på det tidspunkt, og ja, vi taler kun 13 år siden, var stort set lig nul.
Jeg elsker at vores viden er groet siden da, og at det kun fortsætter og bliver ved med at gro sig større endnu. For hver dag der går.
Her er konklusionerne fra den undersøgelse:
“Female-To-Male Transsexual People and Autistic Traits. (Kvinde til mand transseksuelle og autistiske træk). 1. maj 2011.
Forskerne konkluderer i undersøgelsen, at transmænd har et højere antal autistiske træk end gennemsnitligt.
De målte autistiske træk ved hjælp af autisme spektrum kvotient (AQ) (på engelsk: Autism Spectrum Quotient [1]) og sammenlignede AQ-resultaterne fra fem grupper bestående af 61 transmænd, 198 transkvinder, 76 typiske mænd, 98 typiske kvinder og 125 personer med Aspergers Syndrom [2] (AS).
De fandt, at transmænd havde en højere gennemsnitlig AQ end typiske mænd, typiske kvinder og transkvinder, men lavere end personer med Aspergers Syndrom (AS).
Det anføres om undersøgelsen, at den har stor betydning for den kliniske behandling af biologisk fødte piger med kønsinkongruens, som holder sig ind i voksenalderen, og for den “ekstreme mandlige hjerne”-teori [3] om autisme [4].
Undersøgelsen er finansieret af Medical Research Council (MRC). Den blev optaget i Journal of Auotism and Developmental Disorders nummer 5 – maj 2011.
Note: undersøgelsen er udfærdiget af Rebecca M. Jones (Weill Cornell Graduate School of Medical Sciences), Domenico Di Ceglie (Tavistock and Portman NHS Foundation Trust og ekspert I kønsinkongruens hos unge mennesker), Simon Baron-Cohen (direktør for Autism Research Centre ved University of Cambridge) og Sally Wheelwright, Krista Farrell, Emma Martin, Richard Green.
Udgivet af: Springer US. Dato: 30. marts 2011.”
Undersøgelsen er fundet via transviden.dk