Forskningsprojektet har også til formål at sikre videns baseret information og fremme gensidig åbenhed.
I forskningsprojektet følges voksne transpersoners forløb i CKI over tid, dvs. gennem hele behandlingsforløbet. Alle nyhenviste til CKI, der læser og forstår dansk, kan deltage i undersøgelsen. Der blev lukket op for deltagelse den 1. februar 2022. Ved udgangen af 2022 var der registreret 250 deltagere i KIK.
På sigt skal KIK også indsamle viden om udredning og behandling af børn og unge, som søger hjælp i sundhedsvæsnet på grund af forhold, der handler om kønsidentitet.
KIK samler blandt andet informationer om:
- Ventetid før og under behandling
- Tilvalg og fravalg af behandlinger
- Virkning af behandling
- Bivirkninger og komplikationer til behandling
- Livskvalitet – på kort og lang sigt
Personligt glædes jeg over forskning, og generelt ALT der kan hjælpe enhver transkønnet person, og mit håb er at de fremtidige studier i netop de unges rejse i alt det her, leder til nye veje og metoder så ALLE kan få øget deres livskvalitet for både lang og kort sigt.