Mine køretures effekt
27. december 2023De kæmpende minoriteter
23. januar 2024Noget af det der gør mig allermest lykkelig indeni, er når jeg ser en af mine unge, tage et skridt fremad i deres udvikling, eller forståelse af dem selv.
Når de opdager den eller de ressourcer der er indeni. Eller det som de nu manøvrerer godt eller bedre i.
Dé små øjeblikke tænker lys i øjnene.
Først hos den unge.
Så hos mig.
For at se hvordan de nu forstår sig selv bedre, og dermed ved hvordan de kan navigere eller gøre bedre, eller anderledes end før, er dét der gør at jeg hver eneste dag står op med ønsket om at hjælpe. Fordi jeg véd at det batter, kan, og gør en forskel.
At se hvordan de tager sig selv lidt tættere til deres eget hjerte og lukker lidt mere op for selvkærligheden, og selvforståelsen, det kort og godt smelter mit hjerte. Og jeg går ofte ud af døren med tårer i øjnene.
For hér var der en ung der fik og havde det lidt bedre.
Kunne navigere lidt bedre.
Forstå og rumme sig selv lidt bedre.
Forstå og rumme verden lidt bedre.
Åh det elsker jeg.
Og jeg elsker at se hvordan det ene (frem)skridt kan være dét skridt som aktiverer troen på at flere (frem)skridt er mulige. At det godt kan og vil blive bedre.
For det kan det.
Og gør det.
Det kan jeg love dig for.
Jeg ser ikke andet end modige unge mennesker hver dag, og jeg hepper og støtter som deres største fan.
Og så et lille p.s.
Jeg vælger at sætte frem i en parentes inden ordet skridt. Og det gør jeg fordi det ikke altid handler om fremskridt. Men om at tage et skridt.
Og det i sig selv kan man tolke som fremskridt. Og det er det også. Men at måle på det hele tiden, gør ingen gavn i verden.
Den unge har brug for at blive set, hørt og rummet, og naturligvis skubbet, men ikke målt.
Det gør de så rigeligt selv indeni i forvejen, så mit fornemmeste job er at vise og tydeliggøre de skridt der tages, og ikke tale om dem som fremskridt. Men et skridt.
For nogle gange går de skridt til siden. Lidt bagud. Så skråt til venstre. Og så igen fremad.
Ens for alle er det, at det er skridt. Og ikke nødvendigvis fremskridt som vi har lyst til at opgøre dem og måle dem.