Danske psykologer og læger kalder det dysmorfofobi, mens deres amerikanske kolleger foretrækker Body Dysmorphic Disorder, når unge bliver så optaget af en indbildt eller mindre fejl i deres udseende, at den forstyrrer deres hverdag og kaster dem i armene på angst, tristhed, væmmelse og andre negative følelser. Forkortet version: BDD.

Hos nogle unge er der slet ikke nogen fejl, mens der hos andre er tale om så lille en fejl ved udseendet, at den ikke burde overskygge alt det gode ved livet. For transkønnede er det hele deres køn, krop og ’forkerte’ udseende der er under lup.

En stor del af transkønnede unge lever i dette begreb, især når de går ind i puberteten og de unge formende år.

Overoptagetheden af en indbildt eller lille kropslig fejl varer mindst en time hver dag for den ”almindelige” unge. Unge transkønnede bruger ofte mange timer hver dag på problemet. Så det fylder meget i hverdagen.

For nogen betyder det at de ikke kan kigge på sig selv, uden fysisk og psykisk ubehag og følelsen af had i større eller mindre grad.

Nogle undgår spejle. Andre kigger ofte i dem, men væmmes og leder efter fejl.

Men lige meget hvor hårdt de unge kæmper, kan de ikke bare slippe tankerne om fejlene. Om at føle sig forkert og i den forkerte krop. Tankerne buldrer ivrigt rundt i hovedet på dem og gør dem angste, triste og kede af det. Angst og depression er yderst velkendte faktorer for disse unge.

Mit hjerte kan slet ikke bære det, og jeg håber inderligt at der er en bedre og lettere vej frem for de her unge, end der er nu.

Jeg ønsker den rette hjælp til enhver transkønnet ung der har brug for den.