Forestil dig dette scenarie:

Mor løber rundt og rydder op, og gør rent, for om lidt kommer familiebehandleren, og her skal helst derfor se okay ud. Godt nok har hun ikke sovet særligt godt, fordi bekymringerne i nat har været store.

Hendes barn har en svær periode, og i går aftes var ekstra svær.

”Hvad skal der dog komme ud af alt det her? Få han det godt igen? Mon han får et godt liv? Mon verden nogensinde kommer til at forstå og rumme ham? Mon jeg viser min kærlighed godt nok? Burde jeg have gjort noget tidligere? Er jeg verdens dårligste mor, fordi jeg kan have svært ved at rumme det hele?”

Hendes smukke barn, sidder og spiller lidt på computeren. Det er det som gør ham mest rolig inden der skal komme besøg om lidt. Og selvom hans værelse ikke er helt ryddet op, så kan han ikke overskue at gøre noget i dag. Ressourcerne er ikke så store.

Det er angsten derimod. Uroen. Og tankerne om hvordan det mon skal gå i dag, når familiebehandleren træder ind ad døren. Der er uro i maven, og kvalme bare ved tanken.

På kommunen sidder sagsbehandleren og kigger sagen igennem. Der er godt nok mange udgifter til transport, og timerne til den unge er skruet op for, lige i en periode.

Hun er godt klar over at hun skal retfærdiggøre og argumentere for hendes beslutning, lige om lidt. Og hun ved også at der med stor sandsynlighed vil falde en kommentar om budgetter og loft herpå.

Familiebehandleren sidder i bilen. Hun er på vej til ugens andet besøg, og selvom hun har modtaget en sms fra moderen om at de alle er lidt i underskud i dag, så kører hun derud. For sådan lyder planen jo. Og selvom mødet formentligt bliver kortere eller med mindre indhold end planlagt, så sidder hun i bilen den time og et kvarter, hver vej, som turen varer.

De 4 involverede parter i det her scenarie: mor/forældre, den unge, kommunen og familiebehandleren, bruger i det her scenarie ressourcer som der ikke altid er. Mentale, fysiske, økonomiske, energetiske, etc.

Præcis derfor har jeg i Sanne Gramkow, skabt muligheden for online forløb.

I det scenarie er der langt mindre transport. Meget mindre. Win for familiebehandleren.

I det scenarie skal der ikke betales for transport. Win for kommunen.
I det scenarie skal der ikke bruges ressourcer på at rydde et helt hjem op, uanset mængden af ressourcer den pågældende dag.

I det scenarie bliver den unges sfære ikke brudt med nogen der træder ind i deres helle, de skal blot være ved computeren, som for mange unge i mit firma, er et sted de netop finder ro ved.

Jeg ser virkelig mange sager hvor man helt eller delvist kunne bruge denne løsning, og jeg glæder mig til at opstarte disse forløb. Kommunerne hilser dem heldigvis velkommen, og synes også det er en god løsning for mange.

Så sidder du i en kommune på Sjælland, og har brug for denne type af familiebehandling, så er jeg, og mit team i Sanne Gramkow, klar til at træde til, og gøre det vi er allerbedst til. Nemlig at hjælpe de unge og deres familier.
Mindre transport.

Flere ressourcer hos alle.