Hvis du eksempelvis er en transkønnet pige, det vil sige du er født med en drengekrop rent fysisk, men er pige i hjertet og sjælen, så kan det opleves som et liv med udfordringer, som de fleste ikke har og kender, men som stadigvæk trækker tænder.

Hvis du så er transkønnet pige, med en autisme diagnose OG angst, så står du med udfordringer der er uløselige, hvis du vitterligt ønsker kønshormoner for at stoppe udviklingen af det kønshormon du er født med. For at kunne blive den du mærker du er indeni.

Hvis du skal have kønshormoner eller stophormoner, skal du igennem samtaler på sexologisk klinik når du er under 18 år.

Dette er for at sikre at du rent følelsesmæssigt og kognitivt er klar over at det er et dybtfølt ønske og ikke en forbigående ide. Et koncept jeg i bund og grund forstår og anerkender.

Det er altså ikke konceptet men måden/metoden jeg påpeger her.

Når du så har en autisme diagnose og angst, er det meget svært og i nogle tilfælde umuligt, at deltage i møder på sexologisk klinik og samtidigt fortælle og overbevise om at det er et dybtfølt ønske.

Fordi det at komme ud af døren og afsted ikke bare er noget man gør. For nogen er et møde udenfor hjemmet helt udelukket.
Fordi det at udtrykke sig klar og tydeligt uden angst for hvordan det modtages og om der nu siges de rigtige ting.
Fordi det at udtrykke sig og blive forstået i hvor vigtigt det er, ofte kun kan aflæses af dem der kender den unge godt, som tydeligt kan se de små forskelle og dybderne.

De unge jeg rådgiver har et stort ønske om stophormoner, men det kan de først få når deres angst er i ro. De unges angst er først i ro når de får stophormoner.

Dermed er vi landet i et uanstændigt loop!
Det er som problemerne og udfordringerne kører i ring

Nogen vil måske lige nu sidde og tænke “godt det ikke rammer så mange trods alt”. Men bare én ung der er ramt af at sidde fast i systemet, er et ungt menneske vi mister.

Og det kan mit hjerte ikke bære.