Et brøl fra hjertet.

Kære sagsbehandler,

Ved du godt at dit lønarbejde, at det er andre menneskers liv du har i hænderne hver dag?

Ved du godt at når du tager en beslutning i dit arbejde, så har det konsekvenser for de her menneskers liv?

Og jeg ser og forstår at der er beslutninger man skal tage som sagsbehandler, der er lovgivninger der skal overholdes, der er visitationsudvalg og som sagsbehandler er det ikke sikkert, at du har bemyndigelse til, at tilbyde støtte og forløb til familier.

Jeg ser det. Jeg forstår det.

Men ved du hvad sagsbehandler, det er mennesker du møder! Voksne og små mennesker med hjerter og blod i årene.

Når du oplever mødre og fædre der råber op, græder og viser deres afmagt over for det kommunale system, så er de ikke hysteriske eller besværlige forældre, der skal journaliseres i en bestemt kasse.

Når forældrene til vores særlige børn, viser følelser, vredes udbrud, ringer dig op på dit job eller græder, så er det tegn på at de er overbelastet, og tegn på at de har været på overarbejde i meget lang tid.

Vi skal passe godt på de her særlige forældre. De knokler røven ud af bukserne hver eneste dag. Døgnet rundt.

Når andre familier er på ferie eller i tivoli, så finder du ”vores” forældre et sted hvor de bygger systemer op, slukker ildebrande, er til udredning, eller måske ligger i fosterstilling med deres barn som er overvældet af angst.

Så når jeg bliver kontaktet af en far til et særligt barn, der fortæller at han er bange for at komme i bad standing hos kommunen, fordi en sagsbehandler lige har truet med, at han jo kan komme over i bunken med hysteriske forældre, ja så vågner alle mine celler i hele mit nervesystem. Og jeg bliver både vred og får lyst til at brøle som den største løve på savannen.

De fleste forældre til særlige børn jeg møder der fortæller mig deres historie, de råber og græder når de ikke bliver respekteret, mødt og forstået. De bliver frustreret når de møder uretfærdighed og når det kommunale system ikke lytter, ser og respekterer.

Sådan skal det skisme ikke være.
Det er ikke godt nok.
Det må i gøre bedre.